26-09-2017

Små hjerter...

Det handler dybest set om kærlighed.

Den kærlighed, der findes, eller burde findes, mellem forældre og barn. Det handler om, hvordan vi udtrykker den kærlighed, så barnet også virkelig føler sig elsket! Det handler om det, psykologien kalder tilknytning. 

For der er intet vigtigere, ingen bedre start på livet, end at vide, at JEG ER ELSKET. Det har betydning for alt fra hjernens udvikling, til alle senere relationer, vort selvbillede, vore relationer til vore egne børn osv osv. Der er rent faktisk, bogstavelig talt, nærmest ingen grænser for, hvor stor en betydning det har, at vi helt fra moders mave kan mærke, at vi er ELSKET.

Men kærligheden har trange kår i en verden, der ikke har tid til den. For den behøver meget længere tid, end vi går og forestiller os, og helt at forstå dens væsen opnår vi måske aldrig. Og vores kultur er blevet bygget op omkring adskillelse, dagen igennem og natten igennem. Vi stræber efter selvstændighed, og stræber efter, at vore børn skal blive selvstændige. Vi kan endda blive beskyldt for at "elske for meget"!

Men adskillelse skader kærligheden, tilknytningen, og jo yngre et menneske, jo mere skadeligt. For nok skal vi ende med at blive vore egne selvstændige individer, processen kan bare ikke fremtvinges, den skal gerne ske af sig selv. Startende ved fødslen, fortsætter den -optimalt- livet igennem, men det er de første år, der er allervigtigst i processen. Det er så vigtigt, at vi forstår, hvor skrøbelige disse små hjerter er, som vi får givet at passe på.

Disse små mennesker, der ofte får stillet så store krav. Det er nødvendigt, at vi sætter os ind i, hvad deres behov er, hvordan de kommunikerer, hvad de forstår, hvordan vi giver dem alt det, de virkelig har brug for, og ikke det, kulturen dikterer. En kultur, der i større og større grad stiller krav til barnet om at indordne sig de voksnes behov, ikke omvendt. Og det er så vigtigt, at vi ikke overhører vores instinker, når det kommer til vore børn.

Jeg har en forfærdelig masse på hjerte, og uanset hvordan jeg vender det med mig selv, falder det altid tilbage på, at det handler om kærlighed. 

Grænser, kommunikation, opfyldelse af behov, opdragelse, lærdom, berøring. Det bør altid handle om, at barnet føler sig tryg i, at du elsker, og altid vil elske det, og det kan ikke siges nok med ord - det må siges med handling, mimik, øjenkontakt, respekt for barnet, at betragte barnet som et helt og fuldgyldigt menneske trods dets ringe størrelse og manglende erfaring.

Alt dette, og meget mere, vil jeg skrive om her på min blog. Hjerte

Velkommen til hjertemodhjerte.dk